Vi vil fremme vækst gennem bedre infrastruktur

Region Sjælland skal være en region, hvor du nemt kommer rundt, og hvor forretningslivet kan blomstre. Det kræver, at vi forbedrer og udvikler vores infrastruktur – både den offentlige og den private.

Med bedre infrastruktur kan regionen tiltrække flere private virksomheder, ligesom der vil blive skabt flere uddannelses- og jobmuligheder. Det skaber vækst og udvikling, som kommer os alle sammen til gode.

Når Femern-forbindelsen er færdig i 2030, vil det taget 10 minutter i bil fra Rødby til Tyskland. Det åbner for nogle helt nye udviklingsmuligheder, som vi bør udnytte på tværs af regionen.

Der er også behov for at vedligeholde vores eksisterende infrastruktur. Det gælder for eksempel Østbanen, hvor der skal lægges nye skinner. Vores lokalbaner skal selvfølgelig bestå til glæde for regionens borgere.